Op
Anavatos
Nea Moni
Mesta
Pyrgi

Chios

Chios

Øen (842 km2, 48.700 indb.) ligger ud for den lilleasiatiske kyst ved Izmir med kun et 8 km bredt sund imellem. Bag havne- promenaden i hovedbyen Chios med moderne kontorbygninger, restauranter og rejsebureauer ligger de gamle forretnings- gader. Nøgleordet for Chios er mastiks  der sammen med skibsfarten er baggrunden for Chios’ velstand, og mastiks-slikkeri kan fås i alle souvenirbutikker.

Historie

Omkring 900 f.Kr. indvandrede jonere fra Euboia, og i århundrederne derefter oplevede Chios en blomstringstid både handelsmæssigt og kulturelt. I 6. årh. oprettedes en berømt billedhuggerskole, og Chios-/ervar eftertragtet til keramiske arbejder i den græske verden.

Romerne erobrede Chios i 146 f.Kr., og i de følgende århundreder blev stagnation og den økonomiske nedgang yderligere forstærket af ustandselige piratangreb og arabiske plyndringer. Skiftende herskere fulgte, længst genueserne, der 1261 fik en aftale med den byzantinske kejser og allerede dengang udnyttede mastiks-monopolet. Deres herredømme gennem næsten 300 år kan spores i byggestil og traditioner.

Tyrkervældet fra 1566 forløb for Chios’ vedkommende ret lempeligt med velstand og en vis frihed. Mastiks og silkeindustri var hjørnestenene. Men den græske frihedsbevægelse førte også på Chios til opstande i begyndelsen af 1820’erne. Sultanen statuerede et blodigt eksempel. 45.000 blev slæbt bort som slaver og ti tusinder blev dræbt ved frygtelige massakrer, der vakte stor opsigt i Vesteuropa.

Eugene Delacroix’ dramatiske maleri Blodbadet på Chios i Louvre (kopi i museet i Chios by) er udtryk for reaktionen. Af praktiske grunde skånede tyrkerne derimod de ca. 15.000 mastiks-bønder for at sikre produktionen bl.a. til seraillet i Istanbul. Jordskælvet 1881 forvoldte enorme skader og kostede mange menneskeliv. 1912 blev Chios endelig græsk sammen med de fleste af De Ægæiske Øer, men et nyt skæbneslag indtraf med nederlaget i krigen mod Tyrkiet i 1922, hvor Chios dels mistede sit naturlige bagland på den lilleasiatiske kyst og dels måtte tage imod 15.000 flygtninge, der var blevet berøvet alt.

Chios, Hovedbyen

Hovedbyen (også Chora - 24.000 indb.) ligger på østkysten over for Cesme. Det er en velhavende by, og en tredjedel af den græske handelsflåde er hjemmehørende her.

De fleste af byens huse er opført efter det store jordskælv i 1881, men inden for murene af den byzantinsk/genuesiske fæstning ligger den gamle tyrkiske bydel med mausoleet for den tyrkiske kommandant Kara Ali, der gennemførte massakren 1822. I Folkeparken (Laikos Kipos) står en bronzestatue af frihedshelten fra 1821, admiral Kanaris, der hævnede massakren ved at sprænge Kara Ali og hans flagskib med 2.000 tyrkiske soldater i luften.

 

(Turen går til RHODOS & De ægæiske øer)

Chios er nok den ø, der i vores øjne har mest at byde på, det er ikke for sjov at den bliver kaldt "skibsreddernes Ø" der er som om at de vil have øen for sig selv, forstået på den måde at der ikke er ret mange turister og den er forholdsvis uspoleret. Vi har måtte dele øen op i de mest interessante steder, se oppe til venstre... her finder du link.

Chios: Her er en af de mange maleriske bugte hvor man kan have hele stranden for sig selv....

 

Chios: Glimrende udsigt ! ;-) Lone med Nikolaj i maven nyder udsigten fra vores lejlighed i byen Karfas syd for Chios-by.

Chios: Solnedgang set fra terassen... (Tyrkiet i baggrunden)

 

 

 

Alle billeder på disse sider er ejet af Peter Cardow og må IKKE bruges uden skriftlig tilladelse.