Op

 

Herunder er nogle generelle informationer om Egypten og lidt aktuelle vejr-informationer, Info fra Udenrigsministeriet, Link`s fra det Egyptiske Turist kontor i Stocholm, Kort mm.

 

Klik ! på flaget for at se den aktuelle kurs på Egyptiske Pund (Le)(kilde: www.valutakurser.dk)

 

GENEREL INFORMATION (kilde:  travelgate/ redigeret udgave)

Egypten har en unik geografisk placering mellem Afrika, Europa og Asien. I nord har Egypten Middelhavet som grænse, i øst Det Røde Hav, i vest Libyen og i syd Sudan. Egypten har et areal af 1.002.000m². af hvilket 3,6% er beboet.

Sprog & Religion:
Man taler arabisk i Egypten, men som turist klarer man sig udmærket med engelsk. Cirka 10% af befolkningen er kopter og andre kristne, men statsreligionen er Islam, så den største del af befolkningen er dermed muslimer, og så er det med at respektere landets sædvaner: når man besøger en moské, skal skoene tages af og man skal helst ikke være alt for let klædt. Kvinder bør ikke have korte bukser eller minikjoler.

Klimaet:
Egyptens klima er stort set mildt og varmt. Selvom sommermånederne kan være ganske varme, er varmen alligevel mindre generende p.g.a den lave luftfugtighed. I vinter- halvåret er vejret ideelt i Egypten, da er der mellem 20-30 ° i dagtimerne og noget køligere om aftenen og natten, det kan variere med henblik på hvilken måned det er og hvor i Egypten man befinder sig. Specielt i ørknen eller i bjergene kan det føles lidt køligt om aftenen – da er det godt at have en langærmet trøje på. Ellers er luftigt bomuldstøj et godt valg.

Toldbestemmelser:

Alle personlige ejendele er toldfri. Værdifulde ejendele skal noteres i ejerens pas. Alkohol, tobak og medicin må indføres frit til personligt brug. Man kan købe en liter spiritus, 200 cigaretter og 25 cigarer. Cairos lufthavn har en taxfree butikker med salg af alkohol og kosmetik og Hurghada har en stor taxfree butik i centrum hvor Sharm el-sheikh har en mindre butik i centrum.

Pas & visum:

Man skal ha et visum for at komme ind i Egypten, og et pas som er gyldigt seks måneder ved indrejse. Visum bevilges på det egyptiske konsulat i hjemlandet, men det går også udmærket at købe det i lufthavne og grænsestationerne i Egypten.

Valuta & penge:

Valutaen hedder Egyptiske pund, LE. Sedler findes I valørerne 100, 20, 10, 5 og 1 pund. Mønterne hedder piasters. Den egyptiske valuta går hverken at føre ind eller ud af landet. Amerikanske dollar er at foreslå som rejsevaluta, for den plejer at være mest fordelagtig at veksle og en del udflugter betales i dollar. Du kan veksle penge i banker, på en del hoteller samt på American Express og Thomas Cook kontorer. De fleste kreditkort accepteres i Egypten, fx. Eurocard, Visa, American Express og Mastercard.

Åbningstider:
De fleste statslige kontorer: 8.30-14.30
Banker: 8.30-14.00, fredag og lørdag lukket, men på hotellerne åbent.
Butikker: 9.00 – ca. 21.00

Indenrigs rejser:

Egypten er et stort land med store afstande, men det findes gode bus og togforbindelser i landet, og man kan flyve indenrigs med Egypt Air. Der findes ti internationale flyvepladser, samt en hel del mindre i Egypten.

Ramadan:

Er en måneds lang fasteperiode. Da faster de troende muslimer fra solopgang til solnedgang. Ramadan betyder ingen større ændringer for turisterne: alkohol serveres som sædvanligt på hotellerne og butikkerne er åbne, men de kan have begrænsede åbningstider om dagen – i sådanne tilfælde har de åbent til midnat om aftenen. Under denne periode får turisterne mulighed for at spise specielle middage med befolkningen om aftenen, da speciel mad serveres og der laves specielle aktiviteter på hotellerne.

Shopping:

Souvenirer køber man på Khan El-Khalili basaren i Cairo, eller i basarområderne i Luxor, Aswan og Hurghada, der kan man vandre i timer og prutte med sælgeren over en kop the. I de almindelige butikker er priserne derimod faste. Her finder du guld og sølv objekter, håndlavede tæpper, lædervarer, messing og kobber ting, bomulds og silke stoffer og tøj, orientalske parfumer, krydderier, papyrus, alabast statuer osv. Gode fund kan man også gøre på hotellernes shopping centrer. Tæpper og andre håndværksprodukter med god kvalitet kan man købe bl.a. i byerne Harrania og Kerdasa.

Privatbiler:

Følgende dokument kræves for indførsel af privatbil til Egypten:
1. “Carnet de Passage en Douane” (sk. trip ticket).
2. Internationalt kørekort.
Kontakt Motorkontoret i dit hjemland for videre information.

Festivaler mm.:

Der findes mange årlige festivaler i Egypten. De mest kendte er fx. Ramses festivalen i Abu Simbel i februar og oktober når solen skinner direkte i templets helligdom. Pharaoh´s bil rally køres årligt i Cairo og i stutterierne udenfor Cairo holdes Arab Horse festivaler. I Hurghada og Sharm El-Sheikh holdes fiskefestivaler og dykker konkurrencen "Red Sea Dive Off" i El Gouna.

Telefon:

Mobiltelefoner fungerer godt i Egypten. Cairo har områdenummer 02, Luxor 095, Hurghada 065, Sharm El-Sheikh, Nuweiba og Dahab 062 og Alexandria 03.

Afstande:
Cairo-Alexandria: 221 km.
Cairo-Luxor: 721 km.
Cairo-Aswan: 982 km.
Cairo-Hurghada: 529 km.
Cairo-Sharm El-Sheikh: ca. 530 km.
Hurghada-Luxor: 291 km.
Hurghada-Safaga: 65 km.
Hurghada-El Gouna: 22 km.

 

SINAI & DET RØDE HAV

Sinai – i krydset mellem Afrika og Asien - er et land med høje granitbjerge, flade ørkner, hellige steder, pilgrimsled og militær poster. Sinai forbindes med guder, antikkens krigere og Biblens begivenheder.

 

HELLIGE STEDER I SINAI

St. Katarina klostret
Santa Katarina-klostret er beliggende på Sinai bjerget, ca. 6 timers bil rejse fra Cairo og ca. 2½ timer fra Sharm El-Sheikh i Sinai halvøens spids. Der findes også en flyveplads hvis man vil flyve dertil. Klostret opførtes omkring år 500 og regnes for et af kristendommens vigtigste steder. Den er berømt for sine ikoner og historiske skrifter, bl.a. blev Codex Sinaiticus fundet her. Indenfor klostrets murer findes der et museum, et bibliotek og den Brændende Busks kapel, samt et værelse hvor de døde, ortodokse munkes knogler opbevares. Klostret er åbent alle dage dog ikke på fredage og søndage. Wadi Al-Rahas turistby findes cirka en kilometer fra klostret, men der findes også andre hoteller.

Mosebjerget, hvor Moses fik de Ti Bud af Gud, er et 2285 meter højt bjerg af rød granit. Det er blevet populært at bestige dette bjerg, hvilket tager nogle timer. Men når man er oppe på toppen af bjerget kan man besøge den Hellige Treenigheds kapel og beskue den bedøvende smukke solopgang over Sinai.

BADESTEDER & DYKNING

Det egyptiske Røde Hav er et drømmested for sportsdykning og anden vandsport. Med krystalklart og varmt vand året rundt lokker dets gyldne strande og fine hoteller turister fra al verdens hjørner.

Sharm El-Sheikh ligger på Sinai-halvøens spids, med ca.300 km. til Taba og næsten 500 km. til Cairo. Sharm El-Sheikh er en af verdens bedste steder at dykke: her er der mulighed både for "drift diving" og grottedykning, samt mange vrag at besøge på havbunden og enorme fald nedad bjergvæggene under overfladen. De fleste aktiviteter her har selvfølgelig med vand og bad at gøre, men mange vælger at gøre en udflugt til St. Katarina klostret, Sinai bjerget eller en dessert safari i ørknen, enten i jeep eller på kamelryg. Man kan også deltage i barbeque-aftener ude i ørknen og spise middag hos beduinerne.

Ras Mohammed er naturreservatet syd for Sharm El-Sheikh. Eksperterne har udtalt at undervands livet her er usædvanligt rigt og varieret med smukke koraller og klart vand: her findes skildpadder, hajer, delfiner, muræner og hundredvis af farverige fisk med tusindtal forskellige udseender.

Dahab, ca. 80 km. nord for Sharm El-Sheikh ved Aqaba-bugten. Dahab betyder guld på arabisk, og beduinerne gav stedet dette navn på grund af dets guld glittrende strande. Her findes gode muligheder for dykning og windsurfing, jeep turer til Coloured Canyon og Ras Abu Gallum.

Nuweiba, 95 km. nord for Dahab, har også udsigt over Aqaba-bugten. Historisk set har Nuweiba været et vigtigt opholdssted for pilgrimme på vej til Mekka. Nu om dage kommer turisterne hertil for vandsport, de smukke koraller og strandenes skyld, eller for at deltage i dessert safaris. Herfra går også både og færger til Aqaba i Jordan.

Taba, ved den internationale grænse, 75 km. nord for Nuweiba, også kendt for sine fine strande og sit klare vand, ligger Saladins fæstning, bygget 1115 e.Kr.

 
Hurghada ca. 530 km. syd for Cairo ved Det Røde Hav og ca. 300 km. fra Luxor, er et populært badested med herlige strande og fantastiske koralrev for både dykkere og snorklerne. Der findes godt om dykkerklubber med dygtige instruktører hvis man vil skaffe sig et dykkercertifikat. Hvis man vil have variation, så findes der en hel del andre aktiviteter: kamel eller jeep safaris til beduiner i ørknen, ridning, cykeludlejning, quad runner eller motorcykel ture, ubåds turer til havbunden, Sejlsport, windsurfing båd udflugter, vandcykler, bjergbestigning og udflugter til nær ved liggende klostre, Luxor eller Cairo. Der findes også mange pubber, diskoteker og hyggelige restauranter i selve byen, samt en stor taxfree butik og en hel del basarer hvis man vil handle.

FÆRGER TIL SHARM EL-SHEIKH:

Der findes en færgeforbindelse mellem Hurghada og Sharm El-Sheikh på Sinai-halvøen. Både en almindelig færge og en katamaran er i trafik mellem Hurghada og Sharm El-Sheikh.

El Gouna, 22 km. nord for Hurghada, er Det Røde Havs nye eksklusive turiststed, som har 11 km. lang strand, egen lufthavn, fantastiske hoteller og gode dykker muligheder. I centrum findes en shopping arkade, et marked med Cafeer, butikker og souvenir forretninger, kunstgallerier, et museum, en biograf, et akvarium og et observatorium. Her kan man hengive sig til tennis, squash, ridning, go-kart, golf, vandski, dykning, snorkning, Sejling, dybhavsfiske, bådture osv.

Safaga, er en mindre by ca. 65km. syd for Hurghada, som er blevet mere og mere vigtig som turistby. Safaga er velkendt for sine strande med det kendte sand, som er godt mod reumatisme og reumatoid.

Marsa Alam, ca. 350 km. syd for Hurghada, er en ny strand og dykningsområde syd for Safaga, hvor en hel del nye hoteller og en international flyveplads er under opførelse.

Her er  nogle gode Danske link`s :

www.rejsedoktor.dk

www.udenrigsministeriet.dk/Egypten

 

Her er en masse gode Udenlandske link`s :

(testet pr. 26.03.2006)

www.sharmexcursions.net

www.sharmelsheikh.com

www.sharm-el-sheikh.com

www.sharmguide.com

www.travelgate.net
www.touregypt.net
www.egypttreasures.gov.eg
www.visitegypt.gov.eg
www.egyptianmuseum.gov.eg
www.sis.gov.eg

www.egyptvoyager.com
www.egyptbot.com
www.egypttoday.com
www.egyptguide.net
www.egyptology.com
www.virtualtourist.com/travel/Africa/Egypt/Muhafazat_Janub_Sina/Sharm_El_Sheikh-2003921/TravelGuide-Sharm_El_Sheikh.html

www.cairotourist.com
www.goredsea.com
www.red-sea.com
www.hurghada.com
www.elgouna.com
www.interknowledge.com/egypt/sinai
www.egyptgolf.net



www.cicc.egnet.net
www.festival.com.eg
www.egycalendar.com

www.tourinvest.com.eg

 

Hvor varmt der er i Sharm el Sheikh lige nu ?

eller via www.weather.com

Kort over hele Egypten


Besøgende siden Februar-2005

Alle billeder på disse sider er ejet af Peter Cardow og må IKKE bruges uden skriftlig tilladelse.