Op

Kos

KOS

Øen Kos (295 km2, 16.000 indb.) ligger nordvest for Rhodos over for den tyrkiske kyst med feriebyen Bodrum (Halikarnassos). Omgivet af mindre øer ligger Kos formet som en delfin, der springer fra Kykladerne over mod Lilleasien. Man skal ikke vente de dramatiske naturoplevelser som på Rhodos eller Kreta. Man møder et grønt, blidt landskab uden overvældende frodighed, men rimelig god landbrugs- jord, hvor der dyrkes korn, frugt og grøn- sager. Bjergene hæver sig blånende til godt 800 m over sletter med enebærkrat og timian og mange andre krydderurter, som allerede Hippokrates brugte i sin terapi. De giver øens honning (en god souvenir) den specielle smag. Langs kysterne er der badestrande, ofte med klitter og sand, men også ral og lavagrus.

Som ferieø er Kos blevet lige så populær som Rhodos. De tider er forbi, hvor man kunne tage fra det overfyldte Rhodos til den mere uberørte ferieø Kos. Den er i dag den ø i Dodekaneserne, der har mest turisme i international stil. Det er en fordel at undgå højsæsonen og i stedet vælge forår eller efterår. Lufthavnen er udbygget, vejnettet forbedret, og der skyder stadig nye hoteller op ikke blot omkring byen Kos, men også ved de smukkeste kyststrækninger. En golfbane er planlagt, og i 1992 åbnede en marina med 900 pladser.

De relativt korte afstande har gjort cyklerne til en transportspecialitet på Kos, og i 1992 tog man Grækenlands første cykel- vej i brug, som med det store antal turister er et bidrag til miljø-forbedring. Det samme kan ikke siges om scooterne, der hærger her som på næsten alle græske øer.

 

 (Turen går til RHODOS & De ægæiske øer)  

Kos: Borgen i Kos-by:

Kos: Sydspidsen, små øer i horisonten.

Kos: Sydspidsen, der ligger et lille kapel der stadig benyttes af nogle nonner, her er der en guds velsignet fred og fra den lille p-plads skuer man ud over det åbne hav...  

Kos: I byen Kamari på syd kysten gjorde vi stop, for at få os en bid frokost... omelet, brød, cola og en øl gør godt. Nikolaj spørg om det er OK ! at "Ninja-turtlen" står på lufthavnen ?.;-)

 

 

Alle billeder på disse sider er ejet af Peter Cardow og må IKKE bruges uden skriftlig tilladelse.