|
|
Ras Mohammed Nationalparken på sydspidsen af Sinai-halvøen er en kæmpe oplevelse, ikke mindst under vandet... det er et af de 5 smukkeste koralrev i verden.
Ved "Shark Observatory" hopper man i vandet mellem klipperne og ude på selve revet er der et mylder af fisk, jeg nåede dårligt af få vand i håret ;-) før jeg skød dette billede af en smuk "Sohal Surgeonfish" herefter gik det udover revkanten hvor koralvæggen falder brat til 300 meters dybde.... ikke langt fra land er der 1000 m dybt, det er en spøjs fornemmelse at ligge der i overflade og stirre ned i det 300 m dybe vand hvor store stimer af "Bluefish" svømmede rundt, for så selv at prøve at komme derned af ;-)) nåh ja.. 15 meter er da ikke at kimse af...
Her er jeg på vej op langs koralvæggen... det er den Egyptiske Dive-Guide der tog billedet. Den sidste 1½ time var vi i vandet alene da resten af gruppen (på 8) frøs... så vi havde rig lejlighed til at gå lidt dybere og længere ind under koralvæggen, end hvis vi havde været en gruppe på 8 hvor de 7 bedst befandt sig på overfladen ;-))
Guiden så en "Lionfish" ca. 15 m nede.
Koraller i mange farver og faconer.
På 10 meter vand så jeg denne "Lionfish"
Helt oppe på revkanten stod denne Papegøjefisk (det er ikke lykkedes mig at finde ud af hvilken Parrotfish det er ? )
Endnu en rigtig stor "Bicolor Parrotfish"
På 10-12 m. skyndte denne "Masked Pufferfish" sig i sikkerhed.
Når man langsomt glider op mod overfladen ses korallerne smukt mod solens lys.
Pludselig fik Guiden øje på denne store "Giant Triggerfish" der stod og gemte sig, billedet blev selvfølgelig ikke særlig godt.. men da vi kom til overfladen udbrød Guiden "Doo you know how deep that was !! :-))" og det kunne jeg egentlig godt se på dybdemåleren i uret.. det viste - jeg havde været mellem15 og 20 meter nede! FEDEST !!
Her er jeg på vej op på ca. 15 m... flere gange under opstigninger befandt jeg mig midt i stimen af "Bluefish" og når jeg så ned i dybet kom der 4-5 "Bluefin Trevally" op for at jage i stimen.
Lille "Napoleonfish" på omkring en meters længde, den kan blive 2,3 m lang ! og veje flere hundrede kilo. Den røde-orange med hvide prikker er en "Coral Grouper".
Da vi gik ud over revet efter en velfortjent pause på land, dykkede vi lige ud over et plateau på 10 meter vand, hvor jeg så en "Bluespotted Stingray" som jeg desværre ikke fik et billede af da den lå på sandet under korallen (nederst tv i bil.), da jeg igen stiger mod overfladen ser jeg Guiden pege febrilsk med begge arme, ned mod det sted jeg lige havde ligget og forsøgt at få et "shot" af Stingray`en... her stod nu en stor muræne "Giant Moray". Den måtte jeg ned og have billede af, og det fik jeg sådan liiiige, for da den så jeg var på vej ned til den IGEN... stak den af, ned mellem korallerne hvor den så lå og væsede. Som guiden fortalte det, havde jeg næsten sparket den i hovedet med mine finner.. under mit forsøg på at fotografere stingray`en Uuuups...
|
|
|
Alle billeder på disse sider er ejet af Peter Cardow og må IKKE bruges uden skriftlig tilladelse. |