Op
Det Røde hav
Grækenland
Thailand
Vores Foto-udstyr

Snorkeldykning/Fridykning.

Mit rejse-udstyr består i øjeblikket af:

Maske -Technisub "Falcon"  (Sherwood "Magnum" EX som backup), Snorkel -  TUSA "Platina", Finner -  Dacor "DXD" fuldfod, Undervandskamera - Canon Powershot A70 m. Canon uv-hus, Citizen JP-1010 dykker ur m. dybdemåler, log og termometer, Dragt - Mares 2,5 mm "shorty" våddragt + ca. 3 kg bly på et gummi bælte.

Fridykning er ikke ufarligt.... det giver en, en følelse af frihed, samhørighed med naturen og har man først prøvet det og mærket trykke der omklamrer en...   ja så er man "solgt" eller som jeg hellere vil beskrive det, man er "købt" ;-)) 

Mine første oplevelser med fridykning (snorkeldykning) var da jeg med mine forældre og lillebror som 13-14 årig drog til Italien, hvor vi slog villateltet teltet op ved Genova på en strand campingplads, 20 meter fra middelhavets bølger. Dagene gik med at sejle ud på oppustede slanger fra bildæk, for så at dykke ned og skyde blæksprutter med harpun, til stor fornøjelse for de Italienske mamma`s der med glæde overtog dem på stranden og med det samme begyndte at klaske dem ned mod en stor sten for at mørne den og fjerne blækket.

Det var store oplevelser for mig og det har præget mig lige siden, alle ferier til middelhavet og østen er også blevet brugt til at snorkle og fotografere.

Som jeg startede, fridykning kan være farligt hvis man ikke tager sine forhåndsregler. I artiklerne nedenunder finder du beskrivelser og synspunkter på sporten, den første artikel er "sakset" fra travelmarket.com, her beskrives forskellen på snorkling, skindiving og freediving..... den anden er fra Magasinet - Chili, her beskrives "sporten" og følelsen på fineste vis...

Peter Cardow

ABC - Kom godt i gang med snorkling

 
 

Der venter mange store oplevelser under overfladen på de destinationer, du kan læse om i DYKs rejsespecial. Ofte er en maske, en snorkel og nogle svømmefødder alt hvad du har brug for.

 

 
 


Uanset om du foretrækker at ligge i overfladen, eller om du engang i mellem laver ekskursioner ned i dybet, er her nogle gode råd om udstyr og teknikker til snorkling.

Fordelene ved snorkling
Snorkling har mange fordele frem for dykning med trykluft. Man hører ofte dykkere snakke om stilheden under vandet, men dykker man med flasker, er der faktisk en del larm fra udblæsningsboblerne. Kun med snorkel, kommer du for alvor til at opleve stilheden under vandet.

Typer af snorkling
Dykning uden flasker, kan groft inddeles i tre kategorier. Almindelig snorkling, skindiving og fridykning.

Det første begreb dækker over feriesnorkleren, der for det meste ligger i overfladen og betragter livet nedenunder.

Skindiveren laver lejlighedsvise ekskursioner under overfladen i kortere eller længere tid. Måske dyrker han undervandsjagt, eller også er han bare nysgerrig og vil gerne se nærmere på livet dernede.

Tredje kategori er fridykkeren. Han anvender måske ikke engang en snorkel, og interesserer sig mest for hvor dybt eller hvor længe han kan dykke på én mundfuld luft. Det er samtidig en konkurrencesport med flere forskellige discipliner.

Snorklingsudstyr
De tre grundpiller i snorkeludrustningen kaldes ABC-udstyr og består af en maske, en snorkel og nogle svømmefødder eller finner.

Dykkermasken
Dykkermasken er helt uundværlig. Den holder dine øjne og næse tørre og gør, at du overhovedet kan se under vandet. Det er vigtigt, at masken passer dig, så prøv den i forretningen ved at suge den fast på ansigtet. Sidder den af sig selv efter et let undertryk, så passer den.

Snorklen
Snorklen er maskens tro følgesvend og gør, at du kan trække vejret uden hele tiden at skulle løfte hovedet. Snorklen må ikke være for lang, eller have for stor diameter, så bliver den nemlig for svær at trække vejret i.

Finnerne
Finnerne giver dig bedre og mere effektiv fremdrift og bør ikke udelades. De er dine propeller. Der findes to typer. Helfodsfinnen tages på dine bare fødder, og er som regel billigere og lettere at transportere.

Den anden type kaldes hælremsfinner og kræver en neoprenstøvle for at passe. Fordelen er, at fødderne er beskyttet, også når man går på stranden uden finnerne. Det er især rart hvis du skal krydse er område med skarpe sten eller koraller inden du når frem til dykkestedet.

Andet udstyr
Det essentielle ABC-udstyr kan suppleres med noget ekstraudstyr.

En våddragt kan både give dig lidt ekstra opdrift, forlænge tiden i vandet før du begynder at fryse og beskytte dig mod solen, rifter og brandmænd.

Har du brug for mere opdrift, findes der såkaldte snorkelveste, der kan blæses op ved at puste i en lille slange. De minder om de redningsveste, man kender fra fly. De er især velegnede, hvis du har børnene med på snorkelturen.

Det kan være en idé at markere sin tilstedeværelse med en overfladebøje, så både, vindsurfere og jetski, kan se, at der snorkles i området. De fås i oppustelige versioner med en tynd line.

Inden du dykker
Inden du dykker med masken, skal du spytte på indersiden af glasset og gnide rundt. Så modvirker du dug. Anvender du briller, kan du få dykkermasker med styrke eller du kan bruge kontaktlinser.

Efter dykket
Efter dykket, bør du altid skylle dit ABC-udstyr i ferskvand og holde det ude af solen.

Et par gode råd / lær teknikkerne
Før du kaster dig ud på åbent vand med dit nye udstyr, er der et par teknikker, du bør beherske.

Inden du starter skal du øve dig i, at tømme vandet ud af masken. Det er nemlig irriterende, når der kommer lidt vand ind  især hvis du er på dybt vand, og er nødt til at træde vande for at tømme den. Du kan øve dig ved at fylde den med vilje og så tømme den ved at kigge op, løsne masken lidt fra ansigtet forneden ved at presse ind på den foroven og puste ud gennem næsen. På denne måde kan du dræne masken, uden at løfte hovedet.

Du får også brug for at kunne tømme snorklen. Fyld den med vand ved at tvinge enden ned under overfladen mens du holder vejret. Du tømmer den ved at give et kraftigt pust og dernæst trække vejret forsigtigt. Er der lidt vand tilbage, ligger det i snorklens bøjning og tillader dig at tage en mundfuld luft.

Nu mangler du bare at øve dig i at bruge finnerne. Undgå at bøje i knæene, så kommer du nemlig til at "cykle" og det er ikke så effektivt. I stedet skal du strække vristen og lade bevægelsen starte helt oppe ved hoften. Du skal faktisk slet ikke bruge armene. Hold dem ned langs siden, foldet på ryggen eller på maven eller frem foran hovedet.

DYK magazine
Ønsker du at læse mere om dykning kan du læse det på DYKs hjemmeside, hvor du finder flere artikler - en dykkerguide m.m.
 
Tekst:  travelmarket.com

 

Fridykning

Af: Ole Steiness  2000-03-13 (for Chilli)

Hvert år omkommer omkring 50 fridykkere i middelhavsområdet alene, og allerede i optakten til verdensmesterskaberne sidste år omkom fire fridykkere: Tre druknede som følge af blackout, mens den fjerde blev taget af en haj.

Jeg bliver høj af at fridykke. Det er nærmest euforisk. Dybdedykning er det bedste. Her bliver man virkelig ét med havet, fortæller Christian Engelbrecht, 22 år og fridykker på andet år. Han fortsætter: - Det giver så stor en følelse af velvære, at man under normale omstændigheder skulle bruge ulovlige stoffer for at opnå samme effekt.

The Big Blue
Mange kender fridykning fra den franske film The Big Blue instrueret af Luc Besson, men i Danmark er fridykning ikke særlig udbredt, primært pga. de ringe dykkerforhold i vores farvande. Der findes under 100 professionelle fridykkere herhjemme og kun én klub i landet, hvor der trænes fridykning på højt niveau. Lidt anderledes ser det ud i Sverige, hvor fridykningen er mere udbredt.
Når fridykkere dykker dybt, udsættes kroppen for en markant trykstigning fra de omgivende vandmasser. De store trykforskelle og det faktum, at fridykkeren presser sig til at gå så dybt som muligt på kun én mundfuld luft, kan have tragiske konsekvenser. Således var det ved at gå galt for en egyptisk dybdedykker, der under en fridykkerkonkurrence i Rødehavet mistede bevidstheden under opstigningen fra et dybdedyk. Heldigvis så den svenske fridykker Bill Strömberg dette, og det lykkedes ham at ophente og genoplive den druknede egypter - som oven i købet var hans værste  konkurrent under konkurrencen. Bill vandt for øvrigt alligevel mesterskabet.

Debut på over tyve meter
Sinaiørkenen, 1998. Vi befinder os på en velbesøgt dykkerlokalitet nord for den Egyptiske beduinby Dahab. Det er eftermiddag, og Christian Engelbrecht vil forsøge at slå sin dybderekord.

I flere minutter ligger han og slapper af i vandoverfladen, mens han forbereder sig mentalt på neddykningen. En sidste dyb indånding, og Christian forsvinder stille ned i dybet.
Rolige finnespark bringer Christian det første stykke ned, indtil han begynder at synke af sig selv - vandtrykket er så stort, at hans naturlige opdrift nu er væk. Mens han daler, kigger Christian kort på dybdemåleren.
Den viser godt over 17 meter. Christian strækker armene ud og lader tyngdekraften trække ham længere ned i dybet. På knap 21 meter begynder hans lunger at hige efter luft. Han bremser sin nedstigning og ser sig kort omkring. Ikke langt fra ham svømmer et par apparatdykkere, som tydeligvis er overrasket over at se en fridykker på disse dybder.
- Bevidstløshed kan indtræde uden varsel, når man nærmer sig overfladen efter et dybt dyk, fortæller Christian og fortsætter - Fænomenet kaldes "Shallow Water Blackout" og forårsages af de store trykforskelle, som fridykkeren
udsætter sin krop for under dybdedykning.

Dygtige fridykkere kan blive længe under vandet, men respekterer man ikke sine grænser, bliver man sendt hjem i en kiste. Sådan er det bare. Man skal lære sin krop at kende og forstå at tyde de advarselssignaler, som kroppen sender. Ellers når man sgu ikke op i tide.
Christian kigger op mod sollyset: Overfladen kalder. Han bevæger benene, og de store finner bringer ham roligt opad. Efter et minuts tid bryder Christian overfladen og sluger grådigt et par store mundfulde af den varme ørkenluft. Brystet smerter lidt efter anstrengelserne, og hjertet arbejder på højtryk for at få den tiltrængte ilt ud til de forsømte muskler. Selv om Christian kun har prøvet dybdedykning få gange før, opnår han denne sommer en dybde på 20,9 meter uden hjælpemidler.

Åndeløs træning
Det er træningsaften i Avedøre svømmehal, hvor Hvidovre Fridykkerklub holder til. Efter mange forskellige dykkerøvelser er fridykkerne nået til den sidste del af træningen. Trods de mange tilstedeværende dykkere er svømmehallen ganske stille.

Umiddelbart kunne hallen godt se ud til at være tom, men kigger man efter en ekstra gang, kan man se en masse kroppe, der ligger og flyder i det mindste og varmeste af svømmehallens bassiner. Ved siden af bassinet står to instruktører med stopure. De kigger roligt på de tilsyneladende livløse kroppe, der ligger med hele ansigtet under vand.
Hvert 15. sekund oplyser en af instruktørerne en mellemtid, og kroppene i vandet reagerer kort med at løfte en pegefinger. Så ligger de stille igen.
15 sekunder senere opgives en ny mellemtid, og der svares atter fra bassinet med en løftet finger. Og sådan fortsætter det.
- Tre minutter og tredive, meddeler en af instruktørerne, og den 15 år gamle Mette Larsen kommer prustende til syne i vandoverfladen. Hun har slået sin rekord og modtager et anerkendende nik fra instruktøren. Andet kan det ikke blive til lige nu, for stilheden skal bevares, mens dykkerne koncentrerer sig. Efter fire minutter og femten sekunder er der endnu dykkere under vandet - og der er stadigvæk over et minut op til klubrekorden, oplyser Kashif Riaz, en af klubbens unge instruktører. Den disciplin, der udøves her, er Static Apnea - statisk vejrholdning under vand.

Kashif informerer om
disciplinen: - Static Apnea hjælper dykkerne til at udvikle deres dykkerfærdigheder. Dykkerne lærer at koncentrere sig og slappe af. Det er vigtige egenskaber, som de får brug for, når de kommer på åbent vand.
- Når vi træner Static Apnea, gør vi meget ud af sikkerheden. Vi træner aldrig uden opsyn, og vi har forbudt hyperventilering, som kan være en risikabel dykkerteknik. Samtidig kontrollerer vi dykkernes bevidsthedsniveau med jævne mellemrum. Det er derfor, at dykkerne løfter en finger, når mellemtiderne oplyses. Sådan er vores regler. Modsat de internationale fridykkerforbund tillader vi ikke, at vores dykkere glider ind i en dyb trance, mens de holder vejret under vandet. Så er det for svært at kontrollere dykkernes tilstand, og uden kontrol kan vi ikke holde træningen forsvarlig.

Man bliver en del af havet
- Fridykning og apparatdykning er vidt forskellige sportsgrene. Jeg ser apparatdykkeren som en gæst i havet, mens fridykkeren søger at blive en del af det. Det er selvfølgelig begrænset, hvor længe vi kan være nede uden iltflasker. Men uden det tunge udstyr har man som fridykker en frihed, der tillader meget mere fleksibilitet under vandet. Man føler sig hjemme under havets overflade, og man har det fedt - og så længe man husker at respektere elementet, man er i, ender man ikke som et trist tal i statistikken.

Fridykkerdiscipliner


Static Apnea:
Vejrholdning under vand. Fridykkerne nedsænker ansigtet og kroppen under vandet, mens de prøver at holde vejret så længe som muligt. Den officielle verdensrekord er syv minutter og 35 sekunder.

Dynamic Apnea:
Længdedykning. Fridykkerne svømmer så langt som muligt under vand uden at komme op efter luft. Verdensrekorden er 163 meter.

Constant-Weight Apnea:
Dybdedykning. Ved hjælp af svømmefinnerne dykker fridykkerne så dybt som muligt. Derefter svømmer de ved egen hjælp tilbage til overfladen.
Verdensrekorden er 75 meter.

No-limit Apnea:
Dybdedykning med tilladte hjælpemidler. Fridykkerne trækkes ned langs et kabel af en tung slæde, hvorefter en oppustet ballon trækker dem tilbage til overfladen. Verdensrekorden er 135 meter.
 

 

Se her hvis du vil øve dine trykudlignings teknik - Frenzel !

Her er nogle vigtige områder der vedrører fridykning og dens faremomenter.

SAMBA

Når man trækker vejret hurtigere eller dybere end normalt - også kaldet hyperventilation - udvasker man store mængder CO2 fra blodet. Dette bevirker, at signalet fra CO2-receptorerne til hjernen om at man skal trække vejret udskydes, og passerer man under den kritiske O2-værdi, vil muskelkramper samt bevidstløshed indtræffe. Idet muskelkramperne er ufrivillige og tiltider ganske voldsomme kaldes denne tilstand inden for fridykkerverdenen for en "samba". Dette er kroppens tegn på, at man er gået over sin fysiologiske grænse, og enhver hændelse af denne karakter kviteres i konkurrencer med en diskvalifikation i den pågældende disciplin. Der er dog forskellig politik på dette område inden for forskellige forbund. AIDA tillader ikke samba, hvorimod FREE gør. En samba er således ikke noget at spøge med, men samtidigt heller ikke noget man skal frygte med Gudsforagt. Skulle man komme ud for en samba, enten under sin træning eller under en konkurrence véd man, at man er gået over grænsen. Kunsten er herefter, at man tager ved lære af episoden og tolker og gennemtænker de signaler man erindrer, således at man i fremtiden kan nå at stoppe lige før man svæver ud over afgrunden. Det vigtigste for en person med samba er naturligvis, at vedkommende får ilt (luft) øjeblikkeligt. Sker dette ikke, fx hvis den indtræder under overfladen, kan en samba udvikle sig til en black-out (BO), altså en meget alvorlig bevidstløshedstilstand. I værste fald kan hjertestop også forekomme.

BLACK-OUT

Der skelnes mellem flere typer af black-out, hvoraf shallow water black-out (SWBA) er den hyppigst forekomne i forbindelse med konstant vægts dykning. Dette skyldes primært to ting. For det første har man i konstant vægt brugt en masse ilt på selv at dykke ned til maksimaldybden og tilbage igen. For det andet - og vigtigst af alt - så er de fysiske love således (Boyle´s lov om gasser under tryk), at partialtrykket for ilt, altså den del af gas/lufttrykket i lungerne, som udgøres af ilt, falder mest lige før dykkeren når overfladen. Dette skyldes, at der på 10 meters dybde eksisterer et tryk på 2 atm/bar, hvorimod det er halvt så lille (1 atm/bar) i overfladen. Lungernes rumfang er således dobbelt så stort i overfladen som på 10 meters dybde. Iltens partialtryk kan altså blive så lavt, at ilt ikke diffunderer over i blodbanen, hvilket medfører øjeblikkelig bevidstløshed. Man kan sammenligne det med at trække stikket ud af computeren. Det farlige ved en SWBO er, at kroppen ikke får nogle klokkeklare advarselssignaler. Faktisk kan det lave gas/partialtryk som findes i lungerne lige før man når overfladen bevirke, at CO2 diffunderer fra blodbanen og over i lungerne, hvorved signalet omkring vejrtrækning til hjernen hæmmes. Dette resulterer i en flask tryghedsfornemmelse af, at man stadigt har masser af luft (ilt) til rådighed.

SIKKERHED

Hvert år dør fridykkere som følge af SWBO, hvilket naturligvis er yderst tragisk. SWBO er dog ikke den direkte dødsårsag, det er derimod drukning. Dette skyldes, at mange forbryder sig mod fridykkerens og den "almindelige" flaskedykkers 1. og vigtigste lov; DYK ALDRIG ALENE. Som fridykker er det helt essentielt, at man har et godt kendskab til sin krop samt til dennes fysiologi. Endvidere skal man vide hvordan man gennem fysisk såvel som mental træning kan påvirke sin egen fysiologi.

 

Her er et par link til UV foto sider og andre sider der byder på inspiration og information når det gælder dykning, snorkeldykning og fridykning:

 

 

Link til  - middelhavets fisk

http://www.explorecrete.com/nature/fish-1.html

 

Link til - snorkeldykning på Kreta

http://www.explorecrete.com/travel/crete-snorkelling.html

 

Sportsfiskeri i Græske farvande

http://www.explorecrete.com/travel/crete-fishing.html

 

DiveShopOne - bedste shop på nettet !!!

http://www.diveshopone.com/dso-dk/default.asp?doc=FrontPage

 

DigiDeep er en rigtig god "allround" UV-foto side

http://www.digideep.com

 


Besøgende siden Februar-2005

Alle billeder på disse sider er ejet af Peter Cardow og må IKKE bruges uden skriftlig tilladelse.