Jeg bliver høj af at fridykke. Det er nærmest euforisk. Dybdedykning er det bedste. Her bliver man virkelig ét med havet, fortæller Christian Engelbrecht, 22 år og fridykker på andet år. Han fortsætter: - Det giver så stor en følelse af velvære, at man under normale omstændigheder skulle bruge ulovlige stoffer for at opnå samme effekt.

The Big Blue
Mange kender fridykning fra den franske film The Big Blue instrueret af Luc Besson, men i Danmark er fridykning ikke særlig udbredt, primært pga. de ringe dykkerforhold i vores farvande. Der findes under 100 professionelle fridykkere herhjemme og kun én klub i landet, hvor der trænes fridykning på højt niveau. Lidt anderledes ser det ud i Sverige, hvor fridykningen er mere udbredt.
Når fridykkere dykker dybt, udsættes kroppen for en markant trykstigning fra de omgivende vandmasser. De store trykforskelle og det faktum, at fridykkeren presser sig til at gå så dybt som muligt på kun én mundfuld luft, kan have tragiske konsekvenser. Således var det ved at gå galt for en egyptisk dybdedykker, der under en fridykkerkonkurrence i Rødehavet mistede bevidstheden under opstigningen fra et dybdedyk. Heldigvis så den svenske fridykker Bill Strömberg dette, og det lykkedes ham at ophente og genoplive den druknede egypter - som oven i købet var hans værste  konkurrent under konkurrencen. Bill vandt for øvrigt alligevel mesterskabet.

Debut på over tyve meter
Sinaiørkenen, 1998. Vi befinder os på en velbesøgt dykkerlokalitet nord for den Egyptiske beduinby Dahab. Det er eftermiddag, og Christian Engelbrecht vil forsøge at slå sin dybderekord.

I flere minutter ligger han og slapper af i vandoverfladen, mens han forbereder sig mentalt på neddykningen. En sidste dyb indånding, og Christian forsvinder stille ned i dybet.
Rolige finnespark bringer Christian det første stykke ned, indtil han begynder at synke af sig selv - vandtrykket er så stort, at hans naturlige opdrift nu er væk. Mens han daler, kigger Christian kort på dybdemåleren.
Den viser godt over 17 meter. Christian strækker armene ud og lader tyngdekraften trække ham længere ned i dybet. På knap 21 meter begynder hans lunger at hige efter luft. Han bremser sin nedstigning og ser sig kort omkring. Ikke langt fra ham svømmer et par apparatdykkere, som tydeligvis er overrasket over at se en fridykker på disse dybder.
- Bevidstløshed kan indtræde uden varsel, når man nærmer sig overfladen efter et dybt dyk, fortæller Christian og fortsætter - Fænomenet kaldes "Shallow Water Blackout" og forårsages af de store trykforskelle, som fridykkeren
udsætter sin krop for under dybdedykning.

Dygtige fridykkere kan blive længe under vandet, men respekterer man ikke sine grænser, bliver man sendt hjem i en kiste. Sådan er det bare. Man skal lære sin krop at kende og forstå at tyde de advarselssignaler, som kroppen sender. Ellers når man sgu ikke op i tide.
Christian kigger op mod sollyset: Overfladen kalder. Han bevæger benene, og de store finner bringer ham roligt opad. Efter et minuts tid bryder Christian overfladen og sluger grådigt et par store mundfulde af den varme ørkenluft. Brystet smerter lidt efter anstrengelserne, og hjertet arbejder på højtryk for at få den tiltrængte ilt ud til de forsømte muskler. Selv om Christian kun har prøvet dybdedykning få gange før, opnår han denne sommer en dybde på 20,9 meter uden hjælpemidler.

Åndeløs træning
Det er træningsaften i Avedøre svømmehal, hvor Hvidovre Fridykkerklub holder til. Efter mange forskellige dykkerøvelser er fridykkerne nået til den sidste del af træningen. Trods de mange tilstedeværende dykkere er svømmehallen ganske stille.

Umiddelbart kunne hallen godt se ud til at være tom, men kigger man efter en ekstra gang, kan man se en masse kroppe, der ligger og flyder i det mindste og varmeste af svømmehallens bassiner. Ved siden af bassinet står to instruktører med stopure. De kigger roligt på de tilsyneladende livløse kroppe, der ligger med hele ansigtet under vand.
Hvert 15. sekund oplyser en af instruktørerne en mellemtid, og kroppene i vandet reagerer kort med at løfte en pegefinger. Så ligger de stille igen.
15 sekunder senere opgives en ny mellemtid, og der svares atter fra bassinet med en løftet finger. Og sådan fortsætter det.
- Tre minutter og tredive, meddeler en af instruktørerne, og den 15 år gamle Mette Larsen kommer prustende til syne i vandoverfladen. Hun har slået sin rekord og modtager et anerkendende nik fra instruktøren. Andet kan det ikke blive til lige nu, for stilheden skal bevares, mens dykkerne koncentrerer sig. Efter fire minutter og femten sekunder er der endnu dykkere under vandet - og der er stadigvæk over et minut op til klubrekorden, oplyser Kashif Riaz, en af klubbens unge instruktører. Den disciplin, der udøves her, er Static Apnea - statisk vejrholdning under vand.

Kashif informerer om
disciplinen: - Static Apnea hjælper dykkerne til at udvikle deres dykkerfærdigheder. Dykkerne lærer at koncentrere sig og slappe af. Det er vigtige egenskaber, som de får brug for, når de kommer på åbent vand.
- Når vi træner Static Apnea, gør vi meget ud af sikkerheden. Vi træner aldrig uden opsyn, og vi har forbudt hyperventilering, som kan være en risikabel dykkerteknik. Samtidig kontrollerer vi dykkernes bevidsthedsniveau med jævne mellemrum. Det er derfor, at dykkerne løfter en finger, når mellemtiderne oplyses. Sådan er vores regler. Modsat de internationale fridykkerforbund tillader vi ikke, at vores dykkere glider ind i en dyb trance, mens de holder vejret under vandet. Så er det for svært at kontrollere dykkernes tilstand, og uden kontrol kan vi ikke holde træningen forsvarlig.

Man bliver en del af havet
- Fridykning og apparatdykning er vidt forskellige sportsgrene. Jeg ser apparatdykkeren som en gæst i havet, mens fridykkeren søger at blive en del af det. Det er selvfølgelig begrænset, hvor længe vi kan være nede uden iltflasker. Men uden det tunge udstyr har man som fridykker en frihed, der tillader meget mere fleksibilitet under vandet. Man føler sig hjemme under havets overflade, og man har det fedt - og så længe man husker at respektere elementet, man er i, ender man ikke som et trist tal i statistikken.

Fridykkerdiscipliner

Static Apnea:
Vejrholdning under vand. Fridykkerne nedsænker ansigtet og kroppen under vandet, mens de prøver at holde vejret så længe som muligt. Den officielle verdensrekord er syv minutter og 35 sekunder.

Dynamic Apnea:
Længdedykning. Fridykkerne svømmer så langt som muligt under vand uden at komme op efter luft. Verdensrekorden er 163 meter.

Constant-Weight Apnea:
Dybdedykning. Ved hjælp af svømmefinnerne dykker fridykkerne så dybt som muligt. Derefter svømmer de ved egen hjælp tilbage til overfladen.
Verdensrekorden er 75 meter.

No-limit Apnea:
Dybdedykning med tilladte hjælpemidler. Fridykkerne trækkes ned langs et kabel af en tung slæde, hvorefter en oppustet ballon trækker dem tilbage til overfladen. Verdensrekorden er 135 meter.